-
BB rotter
- diabetestype: 1
- ætiologi: autosomal recessiv eller gene cluster med inkomplet penetrans
- Sygdomsforekomst: 90 dage (ungdom). Ens mellem køn
- Patogenese: autoimmun reaktion mod langerhanske celleøer pga. manglende toleranceudvikling. Involverer det humorale og det cellulære immunsystem og en genetisk faktor knyttet til MHC.
- Klinik: sporadisk hypoinsulinæmi med glucosuri, hyperglucæmi, hyperketonæmi, PU/PD, vægttab (ikke obese), T-lymfopeni
- Andet: Profylaktisk behandling med insulin i prædiabetisk fase forsinker og/eller modvirker de kliniske symptomer
-
NOD mus
Non-obese Diabetic mouse
- Minder om BB rotter
- Diabetestype: 1
- Sygdomsforekomst: Tidligere og højere frekvens blandt hunner. Hormonel beskyttelse idet kastrerede hanner har højere forekomst end intakte.
- Patogenese: Autoimmun lidelse som involverer det humorale og cellulære immunsystem
- Klinik: Sporadisk hypoinsulinæmi, hyperkolesterolæmi, glucosuri, hyperglucæmi, hyperketonæmi, PU/PD, vægttab (ikke obese)
- Andet: NOD mus kan overleve længere uden insulin end BB-rotten. Cyclosporin A modvirker udviklingen af diabetes og reducerer insulinitis hos NOD mus
-
Low-dose, Streptozotosin (SZ-)induced Diabetes
- Diabetestype: 1
- Stof: SZ er et bredspektret antibiotikum med onkolytiske, onkogene og diabetogene effekter.
- Effekt: giver betacelledestruktion
- mekanisme ukendt men mistænkt for at ophobe sig i celler og omsættes til DNA skadelige og proteinskadelige stoffer, og for at lave punktmutationer der resulterer i at overflademolekyler der normalt undertrukkes, bliver udtrykt så immunsystemet ikke kan genkende det som eget.
-
Diabetestyper
- Type 1: autoimmun sygdom hvor T-celler destruerer betaceller i pancreas- insulinafhængig
- Type 2: gammelmandssykkersyge- insulinresistens- mest hyppig med 75-90% af tilfældende- kan være ledsaget af fedme
-
Virusinduceret diabetes- EMC virus
- Medlem af picornavirusfamilien
- SC adm> viræmi efter 48-72 timer.
- Inficerede mus udvikler nekrotiske læsioner i betacellerne.
- Kun visse stammer af forsøgsdyr udvikler diabetes.
-
Induktion af type 2 diabetes hos forsøgsdyr
- Neonatal injektion af SZ hos rotter> hypoinsulinæmic
- Partiel pancreasectomi> normoinsulinæmisk
- Kronisk infusion af glucose> hyperinsulinæmisk
-
Obese Diabetic Mouse ob/ob
- Ætiologi: Autosomal recessiv mutation på kromosom 6
- Sygdomsforekomst: Fra dag 26 kan ob/ob kendes fænotypisk fra søskende på vægten
- Klinik: Fedme, hyperfagi, hyperglykæmi, forhøjet plasmainsulin associeret med stigning i antal og størrelse af betaceller
- Andet: Homozygote hunner er infertile (atrofiske ovarier og uterus)
- Nedsat glucosetolerance går forud for fedmen
-
Diabetic mouse db/db
- Ætiologi: Autosomal recessiv mutation på kromosom 4
- Patogenese: der kan isoleres cytotoxiske stoffer mod betaceller fra immunsystemet.
- Sygdomsforekomst: Hanner har alvorligere symptomer end hunnerne
- Klinik: Fedme, hyperfagi, midlertidig øgning i plasmainsulin, degeneration af betaceller, hyperglykæmi
- Fase 1: hyperinsulinæmisk fase- insulinniveauet stiger fra dag 10 og øges indtil dyrene er 2-3 mnd, herefter falder det pludseligt til normalniveau. Blodglucoseniveau normalt eller let forhøjet. Betaceller øget i antal og størrelse som kompensation for nedsat perifer insulinsensitivitet
- Fase 2: Hypoinsulinæmisk fase
- ved 2-3mnd stiger blodglucoseniveauet voldsomt og forbliver højt til mors ved 5-8 mnd. Degeneration af langerhanske øer og destruktion af betaceller.
- Andet: ob/ob og db/db er fænotypisk identiske, men symptomerne hos db/db er alvorligere end hos ob/ob
-
New Zealand Obese Mouse (NZO)
- Indavlet stamme for type 2 diabetes
- læsioner lokaliseret til langerhanske øer
- der ophobes primært fedt i abdomen (modsat ob og db, der har generaliseret fedme)
- Blodglucose varierer med alder og køn
- Moderat hyperinsulinæmi> plasma insulin niveau stiger med alderen
- Andet: Ind imellem ses ovarian granulosatumorer, maligne lymphomer i peyers pletter, samt duodenale og lungetumorer
-
Goto Kakiazaki (GK) Rotte
- Model for non-insulinafhængig diabetes type 2
- Klinik: fastende hyperglucæmi, hæmmet insulinrespons på glucose, hepatisk og perifer insulinresistens, PU/PD
- Er ikke fede
- Mindskning i antallet af endokrine celler pr celleø. Forandringen stiger med alderen
|
|
