Immaterialret

De kan overdrages, falde i arv og være genstand for kreditorforfølgning, men de kan ikke ekstingveres

Den positive funktion: Rettighedshaver kan selv råde

Den negative funktion: Rettighedshaver kan forbyde andre at råde

Stiftelse ved registrering og ikke-registrerede varemærker = prioritetsbeskyttelse

Stiftelse uden registrering = efterligningsbeskyttelse

En fremtoningsbeskyttelse af ophavsmandens frembringelse (ikke ideen bag)

• Navngivelsesret i overensstemmelse med god skik, jf. OHL § 3, stk. 1.
• Respektret (forbud mod krænkende ændring eller sammenhæng, jf. OHL § 3, stk. 2.
• Kan kun frafaldes ved afgrænset brug af værket, jf. OHL § 3, stk. 3.

Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, jf. OHL § 1, stk. 1.

Muligt med flere ophavsmænd, jf. OHL § 6.

Ikke juridiske personer - dette kræver rettighedsovergang. Ved ansættelsesforhold indfortolkes overdragelse.

Litteratur, reklametekst, spilleregler, brugsanvisninger, titler (§73), kort og tegninger (§ 1, stk. 2), Edb-programmer (§ 1, stk. 3)

Musik, film, fotografi, billedkunst, brugskunst, reklamegrafik, bygningskunst, computerspil

Fra frembringelsen

Værkshøjdekravet (individuel skabende åndsindsats, krav om særpræg, subjektivt nyhedskrav)

Værker med et praktisk brugsformål (smykker, legetøj, møbler)

Højesteret har stort set udelukket muligheden for at modetøj kan opnå ophavsretlig beskyttelse.

• Kendte principper er ikke nyskabelse.
• Formodning for at frembringeren var bekendt med kendte principper.
• Ikke værkshøjde, hvis udseende er betinget af teknisk funktion.
• Edb-programmer skal være originale i den forstand at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse.
• Beskyttelsesomfanget begrænses af konkurrencehensyn til meget nærgående efterligninger.

Eksemplarfremstilling, jf. § 2, stk. 2

Tilgængeliggørelse for almenheden, jf. § 2, stk. 3 (Spredning af eksemplarer, stk. 3, nr. 1; Offentlig visning af eksemplarer, stk. 3, nr. 2; Offentlig fremførelse af værket, stk. 3, nr. 3)

Eneretten er ikke til hinder for, at værket bearbejdes på en sådan måde, at der kan opnås selvstændig ophavsret til værket i den nye skikkelse, jf. OHL § 4 (dog begrænset råderet).

Enhver fysisk person må fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed, jf. OHL § 12, stk. 1.

Enkelte eksemplarer? Konkret bedømmelse, fx hvor meget af værket kopieres?

Privat brug? Personligt bånd kræves.

Undtagelser i stk. 2-5

Aftalelicens (OHL § 50) giver lov til eksemplarfremstilling til brug i undervisningsvirksomhed (OHL § 13) og til intern brug i erhvervsvirksomheder (OHL § 14)

Aftalelicens opnås ved aftale om værksudnyttelse med en organisation som omfatter en væsentlig del af ophavsmændende til en bestemt art af værker, der anvendes i DK.

Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet, jf. OHL § 22.

Kilden skal angives, jf. OHL § 11, stk. 2.

Normalt kun ret til at gengive mindre dele, men afhænger af værkets samlede størrelse.

Sammenhængen er i princippet underordnet, MEN brug i reklameøjemed er i strid med god skik.

Når et eksemplar med ophavsmandens samtykke er endeligt overdraget til en anden inden for EØS må eksemplaret spredes videre, jf. OHL § 19, stk. 1.

Aldrig tilladt at videresprede gennem udlejning uden samtykke (medmindre bygning eller brugskunst), jf. stk. 2.

Ikke tilladt at videresprede eksemplarer af film og edb-programmer gennem udlån, jf. stk. 3

Stk. 2 og 3 gælder viderespredning uden for privatsfæren.

Ret til følgeretsvederlag ved erhvervsmæssigt videresalg af ikke-massefabrikeret kunst over 300 euro, jf. OHL § 38. Gælder ikke bygninger.

Når et værk er udgivet eller et eksemplar af et værk af ophavsmanden er overdraget til andre må disse eksemplarer vises offentligt, jf. OHL § 20.

Nej

Retten kan overdrages med de begrænsninger der følger af § 3 om ideel ret og § 38 om følgeretsvederlag, jf. OHL § 53, stk. 1. 

Stk. 2: Der er forskel på overdragelse af retten og overdragelse af eksemplar.

Stk. 3: Retten må kun udnyttes på den måde, den er overdraget til. 

Videreoverdragelse og ændring af værket kræver samtykke eller sædvane, jf. OHL § 56.

Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren, jf, OHL § 59.

Ved andre ansættelsesforhold indfortolkes overdragelse af værker frembragt under udførelse af arbejde = arbejdsgiver får eneret til at udnytte i det omfang brugen er nødvendig for virksomhedens normale drift, jf. retspraksis.

Frembringelser tillagt særlig beskyttelse uden at være "værker". Beskyttelsen er knap så vidtgående som den ophavsretlige. 

Producentbeskyttelse - beskyttelse af den der har foretaget den økonomiske investering (§ 66 lydoptagelser, § 67 billedoptagelser, § 69 radio- og tv-udsendelser, § 71 kataloger og databaser)

Beskyttelse af udøvende kunstnere, jf. § 65 (krav om kunstnerisk karakter).

Fotografier, jf. § 70 og pressemeddelelser, jf. § 72.

70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63.

Fotografier, jf. OHL § 70: 50 år fra udgangen af det år, hvor foto er taget.

Katalogreglen, jf. OHL § 71: 15 år fra udgangen af det år, hvor arbejdet første gang blev tilgængeliggjort.

Udøvende kunstnere og fonogramfremstillere (musikselskaber) beskyttes i 70 år fra fremførelse/udgivelse, jf. §§ 65 og 66.

• Et produkt
• En fremgangsmåde
• En anvendelsesmetode.

• Teknisk karakter
• Praktisk anvendelighed
• Reproducerbarhed
• Konstrueret (ikke opdaget)
• Objektivt og globalt nyhedskrav, jf. PTL § 2, stk. 1
• Opfindelseshøjde, jf. PTL § 2, stk. 1

Ideen

Ved registrering.

• En beskrivelse af opfindelsen (PTL § 8, stk. 2) - til sammenligning, afbenyttelse og videreudvikling.
• Angivelse af, hvad der søges beskyttet (patentkravene PTL § 39).

• National ansøgning = beskyttelse i det pågældende land
• International ansøgning = beskyttelse i de afkrydsede lande.
• Europæisk patentansøgning (EPO) = beskyttelse i EU

Retsvirkningerne bestemmes af de nationale regler.

EU-patentet vil give samme retsvirkninger i alle lande, men er endnu ikke trådt i kraft.

• Ansøgning indleveres til Patent- og varemærkestyrelsen.
• Specialister foretager prøvelse af om betingelserne i PTL § 2 er opfyldt.
• Patentet meddeles, jf. PTL §§ 19-20.
• Indsigelsesfrist på 9 måneder efter meddelelsens offentliggørelse, jf. PTL § 21.
• Ankesager kan indbringes for Patentankenævnet og herefter domstolene, jf. PTL § 24. 

Europæiske ansøgninger videresendes til behandling af EPO. Anke til Appelkammeret.

Det kendes ugyldigt ved dom eller administrativ myndighed.

Ofte indgås i stedet forlig med betaling af licensbeløb.

Prioritetsbeskyttelse fra det tidspunkt, hvor ansøgningen indleveres. Herefter er indholdet nyhedshindrende for andre, jf. PTK § 2, stk. 2.

Ved patentets meddelelse eller senest 18 mdr. efter ansøgningsdagen, jf. PTL § 22.

Ansøger kan begære offentliggørelse tidligere.

Ansøger kan undgå offentliggørelse ved at tilbagekalde ansøgningen.

Fordi ansøgningen først påvirker konkurrenters opfindelseshøjde fra offentliggørelsen.

Faktisk hemmeligholdelse - beskyttelse efter MFL §§ 1 og 19 samt STRFL's regler om industrispionage

Fordi konkurrenters nyhedskrav påvirkes fra indleveringen. Hvis ingen ansøger om et lignende patent, kan ansøgningen trækkes tilbage inden offentliggørelse og genindlevere i færdigudviklet version.

• Undersøgelse af patentkrav og patentbeskrivelse.
• Undersøgelse af teknisk ækvivalens – den samme tekniske idé.
• Konkurrencerelation har i princippet ingen betydning, men sjældent at to lignende opfindelser ikke er i konkurrence.

• Eneret til erhvervsmæssig udnyttelse, jf. PTL § 1, stk. 1.
• Eneret til patenteret produkt, fremgangsmåde og produkter fremstillet ved patenteret fremgangsmåde, jf. PTL § 3, stk. 1.
• Andre må ikke i ond tro levere eller tilbyde andre midler til at udøve opfindelsen her i landet, såfremt disse midler er et væsentligt element i opfindelsen, jf. PTL § 3, stk. 2. Undtagelse ved alm. forekommende varer.

• (PTL § 3, stk. 3)
• Handlinger i ikke-erhvervsmæssigt øjemed 
• Konsumption inden for EU/EØS
• Handlinger i forsøgsøjemed
• Særlige regler for lægemidler

• PTL § 4
• En indskrænkning af eneretten
• En andens faktiske erhvervsmæssige udnyttelse af opfindelsen på ansøgningstidspunktet må fortsætte på samme måde som før.
• Kun opfindelser som ikke er kendt og udbredt (ikke-nyhedshindrende)
• Man skal selv være kommet frem til opfindelsen.

• Hvis særligt tungtvejende samfundshensyn (sjældent!)
• PTL § 45: Uudnyttet patent
• PTL § 46: Afhængigt patent udgør et vigtigt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk betydning
• PTL § 47: Vigtige almene interesser påkræver det

PTL § 1: Opfinderen

• Delvis overdragelse ved licens (deklaratorisk videreoverdragelsesforbud, jf. PTL § 43)
• Fuldstændig overdragelse

Hvis opfindelsen er gjort gennem tjenesten kan arbejdsgiver kræve den overdraget, hvis opfindelsen er inden for virksomhedens område eller er resultatet af en opgave stillet af virksomheden, jf. opfinderloven § 5.

Opfinderen har herefter krav på godtgørelse, jf. opfinderloven § 8.

• 20 år fra patentansøgningens indleveringsdag (uanset behandlingstid)
• Patenter på lægemidler og plantebeskyttelsesmidler kan forlænges op til 5 år pga. lang behandlingstid.
• Årsgebyr skal betales for opretholdelse

• Registreret dansk design - evt. international ansøgning (prioritetsbeskyttelse)
• Registreret EU-design (prioritetsbeskyttelse)
• Uregistreret EU-design (efterligningsbeskyttelse)

• Et produkts eller en del af et produkts udseende, jf. DSL § 2, nr. 1 (de dele der er synlige under normal brug).
• Kan være både to- og tredimensionelt.
• Udseendet må ikke udelukkende være bestemt af funktion.

• En vare = industrielt/håndværksmæssigt fremstillet artikel, jf. DSL § 2, nr. 2.
• Kan være et sammensat produkt (udskiftelige dele), jf. DSL § 2, nr. 3.
• Emballage, udstyr, grafiske symboler
• Ikke edb-programmer (OHL)

• Designet skal være nyt og have individuel karakter, jf. DSL § 3, stk. 1.
• Nyt: Intet identisk design offentligt tilgængeligt på ansøgningstidspunktet (eller anden prioritetsdag)
• Individuelt: Helhedsindtrykket (for den informerede bruger) skal adskille sig fra andre offentligt tilgængelige design - der tages hensyn til den grad af frihed, designeren har haft ved udviklingen.
• Offentligt tilgængeligt: Skånefrist i 12 måneder, hvor egen offentliggørelse ikke er nyhedsskadelig, jf. DSL § 6

Nogen der ved mere om produktet end den helt almindelige forbruger, men som ikke er ekspert

• Hvis udelukkende bestemt af funktion: Ingen designret
• Hvis til dels bestemt af funktion: Designers frihedsgrad har været begrænset = kravene til individuel karakter begrænses = beskyttelsesomfanget begrænses

• Bestanddelen er synlig under normal brug af produktet, jf. DSL § 4, stk. 1, nr. 1.
• Den synlige del af bestanddelen opfylder nyheds- og individualitetskravene, jf. DSL § 4, stk. 1, nr. 2.
• Udseendet ikke udelukkende er bestemt af funktion, jf. DSL § 8, stk. 1, nr. 1.
• Udseendet ikke er bestemt af, at delen skal kunne sammenkobles (must fit), jf. DSL § 8, stk. 1, nr. 2.
• LEGO-reglen: Designret hvis modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2.
• EU-design: Udseende ikke betinget af produktets oprindelige udseende (must match).

• Man kan ikke få designret til sammenkoblingsdele, jf. DSL § 8, stk. 1, nr. 2.
• Undtagelse: LEGO-reglen, designret til dele af modulopbyggede systemer

• Man kan ikke få EU-designret til dele af et sammensat produkt, hvis udseendet er betinget af produktets oprindelige udseende. 
• Fælgedommene
• Kan beskyttes af dansk design, men kun i 15 år.

• Ansøgning indleveres til Patent- og varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13.
• EU - behandles af EUIPO
• Internationalt - behandles af WIPO
• Formel prøvelse, jf. DSL § 17
• Registrering, jf. DSL § 18
• Offentliggørelse, jf. DSL § 21
• Mulighed for adm. omprøvning eller domstolsprøvelse, jf. DSL kap. 5.
• Anke til Patentankenævnet og herefter domstolene, jf. DSL §§ 34-35

• Ved offentlig tilgængeliggørelse, jf. DSF art. 1, stk. 2.
• Alene efterligningsbeskyttelse.
• Retten gælder i 3 år.
• Kan registreres inden for 12 måneder.

• Frembringeren eller den til hvem retten er overgået, jf. DSL § 1. 
• I EU-retten er der en formodning for rettighedsovergang til arbejdsgiver
• I dansk ret overgår retten til arbejdsgiver på ulovbestemt grundlag

• Enhver kommerciel udnyttelse
• Registrerede design: Prioritetsbeskyttelse
• Uregistreret EU-design: Efterligningsbeskyttelse

• DSL § 10
• Privatbrug
• Citat og undervisningsbrug (kildeangivelse)
• Konsumption

• Registrerede: 25 år fra ansøgning
• Uregistrerede: 3 år fra offentliggørelse
• Ophør ved ugyldighed, adm. eller dom
• Ikke brugspligt

• Oprindelsesfunktion
• Individualiseringsfunktion
• Faktisk garantifunktion
• Reklame- og kommunikationsfunktion

• Alle arter tegn, der har adskillelsesevne og kan gengives, jf. VML § 2.
• Ordmærker, figurmærker, positionsmærker, vareudstyrsmærker, animationsmærker, farvemærker, lydmærker, osv.

• Tegn som udelukkende består af en egenskab, der følger af varernes egen karakter, er nødvendig for at opnå teknisk resultat eller giver varerne en væsentlig værdi, jf. VML § 14, stk. 1. 
• Tegn som strider i mod lov, orden eller sædelighed.
• Vildledende tegn.

• Krav om særpræg, jf. VML § 13, stk. 1, nr. 2.
• Udelukkelse af deskriptivitet, jf. nr. 3.

• Individualiseringsfunktionen
• Friholdelseshensyn (konkurrence)

Friholdelseshensynet forhindrer ikke indarbejdelse, men tegn der efter deres art er udelukket fra registrering kan ikke indarbejdes, jf. VML § 3, stk. 3

• Helhedsindtryk
• Omsætningskreds
• Vare- eller tjenesteydelseskategori
• Mærkets karakteristiska

• Ord der er beskrivende for varen har ikke særpræg
• Geografiske betegnelser har særpræg, hvis de ikke har noget med produktet at gøre.
• Suggestive og superlativmærker kan have særpræg men svagt
• Jo stærkere særpræg, jo større beskyttelsesomfang

• Rene figurmærker er stærkere end figurligt udformede ord og figurer kombineret med ord
• Jo stærkere særpræg, jo større beskyttelsesomfang

• Et mærke, der ikke oprindeligt har særpræg, kan opnå det gennem indarbejdelse (brug), jf. VML § 3, stk. 3.
• Omsætningskredsen skal kunne identificere varen/virksomheden ud fra mærket.

• Hvis mærket bliver så stærkt, at folk begynder at bruge det som et alm. ord, mister mærket særpræg og bliver generisk, jf. VML § 26, stk. 1, nr. 1. Fx ymer.
• Skal være sket ved indehaverens virksomhed eller passivitet.
• Varemærke i leksikon, jf. VML § 7

• Ansøgning indsendes til Patent- og varemærkestyrelsen (videresendes til EUIPO, hvis EU-mærke)
• Vareklasser udvalgt
• Undersøgelse for absolutte registreringshindringer, jf. VML § 16
• Undersøgelse for relative registreringshindringer, jf. VML § 17
• Ansøgningen offentliggøres, jf. VML § 18
• 2 måneders indsigelsesperiode, jf. VML § 19
• Registrering med prioritet fra ansøgningsdatoen, jf. VML § 23

• Ved ibrugtagning, jf. VML § 3, stk. 1, nr. 3.
• Taget i brug, når varemærket er synligt på markedet i et omfang der er mere end lokalt
• Ved at være velkendt, jf. VML § 3, stk. 2.

• Kan ikke opstå ved ibrugtagning
• Har enhedsvirkning
• Særpræg skal kunne dokumenteres i alle medlemsstater
• Mulighed for at konvertere en national rettighed til en EU-rettighed og beholde prioritetsdagen.

• Fysiske eller juridiske personer, der benytter eller agter at benytte varemærket i erhvervsvirksomhed, jf. VML § 1 b, stk. 1.
• Ikke knyttet til en "frembringer".

• Eneret til at benytte varemærket erhvervsmæssigt, jf. VML § 4, stk. 2.
• Eksempler i stk. 3.

• Krav om mærkelighed og vareartslighed
• Når det er identisk og anvendes for identiske varer - implicit forvekslingsrisiko, jf. VML § 4, stk. 2, nr. 1.
• Når det er identisk eller lignende og anvendes for identisk eller ligende varer - kræver forvekslingsrisiko, jf. VML § 4, stk. 2, nr. 2

• Klassifikationen er vejledende
• Brugen er afgørende
• Er varene substituerbare?
• Er varene komplementære?
• Samme salgskanal?

• Det visuelle
• Udtalen
• Associationslighed
• Seriemærker

• Vare- og virksomhedsforvekslelighed
• Baseret på den almindeligt oplyste, rimeligt opmærksomme og velunderrettede gennemsnitsforbruger
• Det udviskede erindringsbillede
• Opmærksomhedsniveauet
• Salgskanaler
• Mærkets styrke
• Stor mærkelighed = mindre krav til vareartslighed (og omvendt)

• Tidligere - Ja
• Adidas vs. Marca Mode -  Nej
• Friholdelsesbehov kan kun indgå i særprægsvurderingen

Ja, hvis det har særpræg

• Fysiske personer (herunder enkeltmandsvirksomheder) må, jf. VML § 10, stk. 1, nr. 1
• Skal være i overenstemmelse med god markedsføringsskik, jf. VML § 10, stk. 2
• Jensens Bøfhus v. Jensens Fiskerestaurant (drevet som aktieselskab)
• Benedikte Utzon (overdragede varemærket = opgav sin ret efter § 10 = illoyalt)

• Nej ikke uden tilladelse, jf. VML § 15, stk. 3, nr. 6
• Gælder ikke for længst afdøde personer.

Skal være kendt af en betydelig del af offentligheden, som er relevant for varer eller tjenesteydelser, der sælges under varemærket

Indehaveren kan forbyde et lignende eller identisk mærke uanset vareartslighed, hvis det utilbørligt udnytter særpræg eller renommé (Kodakdoktrinen) eller brugen skader særpræg eller renommé (Rottegiftreglen)

• Anvendelse til andet end kendetegn (fx undervisning)
• Anvendelse til at beskrive varen, jf. VML § 10, stk. 1, nr. 2
• Anvendelse i loyal sammenlignende reklame (MFL § 21)
• Anvendelse som er nødvendig for at angive anvendelsen af en vare (fx tilbehør eller reservedele), jf. VML § 10, stk. 1, nr. 3
• Konsumption, jf. VML § 10a

• Varemærkeretten udtømmes, når varen er bragt i omsætning (første reelle salg) med indehavers positive samtykke, jf. VML § 10 a
• Medmindre rettighedshaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring (lægemidler)

• Ja, i den udformning mærket anvendes af indehaveren i importlandet
• Skal ske på en loyal måde

• HR: Indgreb = forbudt
• U: Kan tillades, hvis fem betingelser er opfyldt (bruges ved lægemidler pga. emballageregler der medfører kunstig markedsopdeling)

• Stort indgreb i varemærkeretten - modhensyn vil sjældent veje op.
• Forskellige mærker benyttet i forskellige lande kan give en opdeling af det indre marked i EU.
• Krav om objektiv nødvendighed for markedsindtrængning

• HR: Ikke lovligt (skaber sammenhæng eller tvivl mellemmærkerne)
• Forskellige mærker benyttet i forskellige lande kan give en opdeling af det indre marked i EU.

• HR: Lovligt, jf. retspraksis (i stedet markedsført under generisk betegnelse)
• U: Skadeligt for varemærkets omdømme eller skaber forvirring
• Forskellige mærker benyttet i forskellige lande kan give en opdeling af det indre marked i EU.

• Hvis et yngre registreret varemærke (i god tro) har eksisteret i 5 år uden indsigelse fra ældre ret (som har kendt og tålt), kan den yngre ret fortsætte, jf. VML § 10 b, stk. 1
• Et yngre varemærke kan bestå ved siden af ældre ret, hvis ældre ret ikke inden rimelig tid har foretaget skridt til at hindre brugen, jf. VML § 10 b, stk. 2.

• Varemærket følger (deklaratorisk) med ved virksomhedsoverdragelse, jf. VML § 38
• Kan overdrages for sig selv
• Kan være genstand for licensaftale, jf. VML § 38 b, stk. 2.
• Deklaratorisk videreoverdragelsesforbud på ulovbestemt grundlag

• Består så længe varemærket er registreret eller i brug
• Registreret varemærke kan ophæves, hvis ikke reel brug i 5 sammenhængende år uden rimelig grund, jf. VML § 25
• Ikke-registreret varemærke ophører ved opgivelse af brug
• Degeneration, jf. VML § 26, stk. 1, nr. 1.