KOL

Dyspnø –først funktionsdyspnø, senere hviledyspnø og taledyspnø

Hoste og ekspektoration –mest generende om morgen og i vintermånederne, i forbindelse med infektion bliver ekspektoratet grønt, purulent, sejt og af og til blodtilblandet

Hovedpine –især ved arteriel hypoxi og hyperkapni (forhøjet CO2)

Træthed –især ved arteriel hypoxi og hyperkapni

Koncentrationsbesvær –især ved arteriel hypoxi og hyperkapn

Åndenød

Påskyndet respirationsfrekvens ved bevægelse

Hyperflateret, tøndeformet thorax–↑total lungekapacitet og residualvolumen

Vandret forløbende costae

Tendens til hyperventilation

Stærk ↓ernæringstilstand

Få tilfælde med højresidig hjerteinsufficiens med halsvenestase, hepatomegali, ascites og perifere ødemer–kronik hypoxæmi fører til↑ tryk i lungekredsløbet, der fører til belastning af højresidig hjerteinsufficiens og senere crurale ødemer. Behandling er ilt, der får hele kaskaden til at vende og ødemerne vil forsvinde

St.p.: udvidede lungegrænser, tendens til costal respiration, forlænget eksspirium, svækkede respirationslyde med eller uden ronchi.

Spirometri med måling af FEV1og FVC og ratio FEV1/FVC < 70 –diagnostisk

Diagnostisk reversibilitetstest –den obstruktive lungefunktionsnedsættelse påvirkes ikke eller kun beskeden bedres efter indtagelse af bronkodilatator/kortikosteroid

A-punktur –arteriel hypoxi og hyperkapni dvs. PO2< 8,0 kPa og PCO2> 6,5 kPa

Saturation ↓90-91 %.

↓ Diffusionskapacitet –alveoledestruktion som følge af emfysem

• Røntgen af thorax
• •Pulmonal hypertension–prominerende centrale pulmonalkar
• •Emfysem–lavtstående flade diafragmakupler med en takket kontur svarende til tilhæftningerne af pars costalis, lille lodret stillet hjerte, hurtig indsnævring af de centrale lungekar, ↓perifer kartegning og evt. tegn på avaskulære bullae.

På sidebilledet: ↑mængde luft foran hjertet. Anvendes også til at udelukke andre lidelser:lungekræft, tuberkulose, hjerteinsufficiens eller diffus interstitiel lungesygdom

High resolution CT-scanning af thorax (HRCT) –grader af emfysem ogudvikling af eventuelle bullae↓ α1-antitrypsin (1-2 %)

↑ CRP i normalområdet

↑ Hæmatokrit –kroniske hypoxæmiske patienter

↓ Kalium –indtagelse af diuretika og systemiske α2-agonister

EKG –takykardi, højresidig aksedeviation og højresidig atrial og ventrikulær hypertrofi

Ekspektorat –evt. infektion med bakterier somHæmophilus Influenzae eller Moraxella Catarrhalis

Stadium 0: Normal spirometri, hoste, ekspektorat

Stadium 1: FEV1> 80% af forventet

Stadium 2: FEV1 = 30-79% af forventet

Stadium 3: FEV1< 30% af forventet

Asthma bronchiale

Hjerteinsufficiens

Interstitiel lungesygdom

Tobaksophør –den vigtigste intervention

Nikotinsubstitution  og medicinsk behandling med bupropion eller vareniclin

Bronkodilatatorer –bruges til korttidsreversibilitetstest, hvor f.eks. virkningen af en β2-agonist på FEV1vurderes efter 30-60 minutter

• Β2-agonister:
• •Korttidsvirkende til inhalation
• •Langtidsvirkende til inhalation
  
• Antikolinergika

Kortikosteroider
Mykolytika –acetylcystein.

Almitrin

Diuretika –til behandling af ødemer

Iltbehandling

Lungerehabilitering –fysisk træning (aerobe træning omfattende gang og cykling), psykologisk støtte, ernæringsvejledning og undervisning om sygdommens karakter og behandling

Kirurgisk behandling af emfysem

Lungetransplantation

Β2-agonister:

•Korttidsvirkende til inhalation

• –salbutamol og
• terbutalin. Aktiverer β2-adrenerge receptor førende til stimulering af adenylyl cyklase og dermed ↑cAMP produktion og protein kinase A
• aktivering (PKA) og relaksering af glat muskulatur i bronchierne. Effekt indtræder efter få minutter og ophører efter 2-4 timer. Indgives som inhalation og bruges efter behov

Β2-agonister:

• •Langtidsvirkende
• til inhalation –formoterol og salmeterol, reducerer hyppighed af eksacerbationer og forbedre livskvalitet. Aktiverer også den
• β2-adrenerge receptorer førende til stimulering af adenylyl cyclase og dermed ↑ cAMP produktion og protein kinase A aktivering (PKA) førende til relaksering af glat muskulatur i bronchierne.
• Virkningsvarighed: 8-12 timer.
• Bivirkninger: takykardi, tremor, palpitationer

• parasympatolytika f.eks. ipratropiumbromid ligner β2-agonister. Et langtidsvirkende inhaleret antikolinergikum,
• tiotropium, kan på linie med de langtidsvirkende β2-agonister til
• inhalation anvendes som basisbehandling. Ved svær moderat KOL kan man
• anvendekombination af β2-agonisterog parasymptolytika, hvor begge
• stoffer anvendes i en fast daglig dosering, og der suppleres medkorttidsvirkendeβ2-agonist ved åndenødsanfald.Påvirker muscarine
• acetylcholinreceptorer: antagonisme medfører ↓ IP3-dannelse og dermed reduceret stigning i intracellulær calcium og relaksation af glat
• muskulatur i bronchierne. Endvidere reduceret sekretion, hvilket er særlig fordelagtig ved KOL

• Kortikosteroider –patienter med moderat til svær KOL kan undgå i gennemsnit 1-2 eksacerbationer årligt, hvilket fører til en oplevelse af bevaretlivskvalitet. Behandling med inhalationssteroid bør forbeholdes
• KOL-patienter med FEV1< 50 % af forventet og eksacerbationer der har krævet behandling med antibiotika og/eller systemisk kortikosteroid.

Mykolytika –acetylcystein. At lette ekspektoration og om muligt forebygge eksacerbationer. Tvivlsom effekt

• Almitrin –respirationsstimulerende medikament, som påvirker de perifere kemoreceptorer. Ingen effekt på overlevelse, mange bivirkninger og
• anbefales derfor ikke.

Doxapram –stimulerer respirationscentreret ved at øge de perifere kemoreceptorers følsomhed for kuldioxid. Ingen plads i behandling.Kan bruges når NIV ikke er tilgængelig eller er kontraindiceret, men forudsætter at patienten har en uudnyttet ventilatorisk reserve, bedømt ved en klinisk vurdering